Vejledning ved køb af rulleskøjter.
Indhold
1.
Før du går i butikken
2.
I butikken
3.
Når du er kommet hjem
1. FØR DU GÅR I BUTIKKEN
Hvis du har bestemt dig for, at investere i et par rulleskøjter, er det
vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser, før du går ned i butikken
og køber det første og bedste. Det gælder i høj grad også, når
man køber rulleskøjter til børn.
Hvad er dit behov?
Der findes rulleskøjter til forskellige formål. Fitness, Speedskating,
Hockey og Aggressive (ramper og stunts)
Hvad er vigtigst for dig?
Pris eller kvalitet? Jo mere du vil investere fra start, jo billigere
bliver det i længden! Investerer du lidt mere, vil du få et par gode
rulleskøjter, hvor du vil kunne opleve glæden og fornøjelsen ved at løbe
på rulleskøjter. Et par billige rulleskøjter fra Føtex, BR eller
Toys”R”us, kan være dyre nok, hvis du alligevel skal skifte dem ud
efter 3 måneder. Enten fordi du opdager, de slet ikke egner sig til
rulleskøjte løb eller fordi de er i stykker, og du opdager, at man
ikke kan få reservedele. Mærker som Atlanta og California er billige,
men er ikke pengene værd. I klubregi er der mange eksempler på, at
folk i løbet af kort tid, køber nogle nye og bedre. Altså er pengene
spildt. Gå langt uden om billige rulleskøjter. De er ikke pengene værd!
Køb eventuelt i stedet et par gode brugte.
Jo mere ud investerer jo større tilfredshed og glæde
Investerer du lidt mere for dine rulleskøjter, får du bedre lejer,
hjul, støvle osv. Gode lejer og hjul holder længere og er langt bedre
at køre på, end en billig kvalitet. Det er dyrt at udskifte hjul og
lejer. Jo bedre skøjte du køber, jo bedre sidder den på foden uden at
genere og give smerter. Ved at ofre lidt mere, får du større glæde af
dine rulleskøjter. Vil du ikke investere så meget, som det i givet
fald kræver, får du langt mere for dine penge, ved at købe et par
gode brugte skøjter. Se eventuelt i den Blå Avis eller på hjemmesiden
hos de forskellige rulleskøjteklubber, hvor mange har en køb og salg
rubrik. Se eventuelt linksamling på www.Alb-rul.dk
Hvor meget vil du investere?
Det får du nogenlunde for pengene:
-
0 kr. - 600 kr. er dårlige skøjter og spild af
penge
-
600 kr. – 1.000 kr. er begynder-skøjter
- 1.000 kr. –
2.000 kr. er gode skøjter
- 2.000 kr. –
3.500 kr. er meget gode skøjter
- 3.500 kr. -
? kr. er ekstremt gode skøjter.
Pris eksemplerne
er for ny-priser.
Tilbud
Hvert forår kan man i Bilka, OBS, Intersport, Sportsmaster og flere
andre butikker finde sidste års modeller til en mere eller mindre
nedsat pris. Især hos Bilka og Sportsmaster kan man ofte finde skøjter
til stærkt nedsat pris.
I tvivl – Prøv et par gode skøjter gratis!
I Albertslund Rulleskøjteklub har du mulighed for, gratis, at prøve et par gode rulleskøjter,
så du kan se om rulleskøjter er noget for dig, før du går ud og
investerer i eget par. Benyt dig af denne mulighed frem for at spilde
penge på en billig model.
Sikkerhedsudstyr
Sikkerhedsudstyr, der består af håndledsbeskyttere, knæbeskyttere,
albuebeskyttere og hjelm, er nærmest et krav. Håndledsbeskytterne og
hjelm er vigtigst. Løb aldrig uden. Hjelmen er ekstrem vigtig, når du
er ude at løbe i trafikken eller løber langt, hvor der er større
risiko for at falde, når man bliver træt. Et sæt sikkerhedsudstyr af
god kvalitet, kan fås i alle sportsforretninger for omkring 300 – 350
kr. En god hjelm ligger i samme prisleje. Har du en god cykelhjelm, kan
du sagtens bruge den. I Albertslund Rulleskøjteklub stilles krav om, at man mindst
anvender håndledsbeskyttere og gerne hjelm. Det er normalt et krav at
anvende hjelm, når man deltager i rulleskøjteløb.
Skader
Langt over halvdelen af samtlige rulleskøjte skader kunne være undgået
ved brug af sikkerhedsudstyr. Den hyppigste skade er håndledsbrud. Et håndledsbrud,
efter fald på rulleskøjter, hvor man ikke har anvendt håndledsbeskyttere,
er som regel et yderst kompliceret brud, hvor man ikke kan være sikker
på, at slippe uden varige mén. Bruger man ikke hjelm, risikerer man
hovedlæsion, der kan have alvorlige følger.
2. I BUTIKKEN
Det er en god idé at besøge flere butikker. Priserne er forskellige og der
kan være skøjter på tilbud. Rådgivningen i butikkerne kan være
meget forskellig. Du må vurdere om sælgeren virker til, at have
forstand på rulleskøjter. Spørg eventuelt til råds i din rulleskøjteklub.
Prøv
forskellige mærker og modeller i den prisklasse, du har bestemt dig
for. Nogle modeller er smalle, andre er brede. Medbring de strømper,
som du har tænkt dig at løbe i.
Når
du har fået skøjten på:
- Skøjten skal sidde
godt, føles behagelig at have på og du skal kunne bevæge dine tæer.
Omvendt må skøjterne ikke være
for store. Er de meget polstret, vil polstringen falde lidt
sammen, når du først får dem brugt lidt. De skal sidde godt uden
at klemme.
- Bevæg dig rundt i
butikken i et par minutter. Lån eventuelt skøjterne med hjem, hvis
du adgang til indendørs træningsfaciliteter.
- Prøv flere
forskellige mærker og modeller samtidig. Prøv et par der er
billigere og et par der er dyrere og mærk forskellen. Måske
bestemmer du dig for alligevel at bruge et par hundrede mere.
Hvis man skal købe skøjter til børn, er det en
god idé at finde nogle, hvor støvlen kan udvides, efterhånden som
barnets fod vokser. Der findes flere mærker, hvor støvlen kan gøres 3
numre større.
Reservedele
Køber du din rulleskøjte i de gængse mærker så som Rollerblade,
Ultra Wheels, Fila, K2, Roches, Salomon og Bauer, kan du få reservedele
i de fleste sportsbutikker. Forhør dig for en sikkerheds skyld, så du
er sikker på, du kan skifte bremseklodsen ud, når den er slidt ned.
3. NÅR DU ER KOMMET HJEM
Inden du tager dine skøjter i brug udendørs bør du:
- Prøv skøjterne på
stuegulvet, behold dem på og mærk, hvordan det føles og om alting
er perfekt
- Undersøg
mulighederne for at prøve skøjterne indendørs i en idrætshal
eller lignende
- Se
efter for revner, løse dele eller andre fejl.
|