Ansvarsforsikring
Ansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar man som forening kan pådrage sig i forbindelse med foreningens aktiviteter. Skader, der forvoldes af almindelige medlemmer i forbindelse med deres idrætsaktiviteter, er ikke omfattet. De er dækket af medlemmets private ansvarsforsikring.

Personkreds
    -    Gælder også selvom man er ulønnet.
Ansatte
Udpegede ledere
Trænere
Instruktører
Dommere
Øvrigt ansat personale
 

Hvorfor ansvarsforsikring
Der er ikke noget lovkrav om at etablere forsikring på dette område. En forening kan dog blive erstatningsansvarlig for de skader, der opstår i forbindelse med foreningens aktiviteter, og som følge heraf kan foreningen blive ruineret, hvis der ikke er etableret forsikring.

Hvad dækker forsikringen
Erhvervs- og produktansvarsforsikringen dækker det erstatningsansvar, foreninger, associerede foreninger, de ansatte og medlemmerne kan pådrage sig, når de arbejder for foreningen, ligesom der er dækning for arrangøransvar, når arrangementerne er af rent underholdende art, f.eks. sommerfester, bankospil m.v.
Arrangøransvaret er kun dækket, når den/de arrangerende foreninger er medlemmer af DGI/DIF. I alle andre tilfælde bør der tegnes en særlig arrangøransvarsforsikring. Erstatningsansvar som ejer eller bruger af bygning eller grundareal, hvor aktiviteterne foregår.

Skadetyper omfattet af forsikringen
Person-/tingskade.
Produktansvaret ved salg af sportstøj samt ved kiosk- og cafeteriadrift (dog ikke når dette er bortforpagtet).
Motoransvaret for indregistrerede motorkøretøjer under 20 HK.
Sejlads med robåde og motorbåde med indtil 3 HK samt sejljoller indtil 3 m.
Ud- og opgravning når der er indhentet tilladelse fra myndighederne samt taget oplysning om placering af ledninger gennem kortmateriale fra ledningsejerne.
Skader i forbindelse med brug af lifte, kraner og hejseværk.

Eksempler på undtagelser
Forsikringen dækker ikke:

  • skade på egne ting
  • skade på lånte eller lejede ting/lokaler
  • benyttelse/opbevaring af ting
  • ansvar for tab eller skade opstået ved bortkomst eller tyveri
  • skydning på bane, der ikke er godkendt af myndighederne
  • forsæt (skade forvoldt med vilje)

Hvornår er der erstatningsansvar
Kan det bevises, at en skade skyldes fejl eller forsømmelse hos foreningen eller dens hjælpere, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, trænere, personer der passer baneanlæg eller andre, der handler

på foreningens vegne, er foreningen erstatningsansvarlig.
Der kan også være tale om, at foreningen har solgt en defekt vare eller leveret en defekt ydelse, som medfører skade på personer eller ting. Det er altid skadelidte, der skal bevise, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse fra foreningen.
Den etablerede forsikring giver også foreningerne og deres medlemmer en beskyttelse mod uberettigede krav.

Bemærk
Foreningen bør som udgangspunkt aldrig anerkende erstatningspligten men orientere skadelidte om, at sagen vil blive anmeldt til forsikringsselskabet, som så vil gå ind i sagen på foreningens vegne.

Eksempler på erhvervsansvar:

Idrætsudøver
En idrætsudøver kommer til skade, fordi træneren har givet mangelfuld instruktion. Foreningen er erstatningsansvarlig.
For skade på en deltager, kommer det an på situationen, idet accept af risiko kan tilsidesætte erstatningsansvaret.
Forbipasserende
En person kommer til skade på et isglat areal, som foreningen har pligt til at renholde og gruse. Foreningen er erstatningsansvarlig.
Foreningen har glemt at afmærke et hul, der er gravet på grunden, og en person falder i og kommer til skade. Foreningen er erstatningsansvarlig.

En fra personkredsen udviser fejl eller forsømmelse og forvolder skade på en forbipasserende og forsikringen dækker.

Eksempler på produktansvar:

Defekt sportsudstyr
En forening har solgt et par sportssko, hvor sålen falder af under en sportskamp med personskade til følge. Skadelidte kan rette kravet mod producenten eller forhandleren, i dette tilfælde foreningen.
Forkert (defekt) ydelse
En sejlklub leverer strøm til en båd, der ligger i klubbens marina. Ved en fejl forbinder en medarbejder kablerne forkert, og der ledes 380 volt til båden i stedet for 220 volt.

Hvad kan der kræves i erstatning:

Tingskade For skader på ting betaler ansvarsforsikringen det økonomiske tab.
Beskadigede ting erstattes med dagsværdi, som er genanskaffelsesværdien på skadetidspunktet.
Personskade
For personskader er der gennem lovgivningen taget stilling til, hvilke ydelser skadelidte har krav på.
Ydelserne er:

  • Tabt arbejdsfortjeneste
  • Svie og smerte
  • Varigt mén
  • Tab af erhvervsevne
  • Tab af forsørger