|
Kære medlemmer i Albertslund
Rulleskøjteklub
Sommersæsonen starter søndag den 2. maj, og vi glæder os til at se jer hver
tirsdag og søndag, hvor der skal rulles ture i naturen. Vi er en lille klub
med mange dygtige medlemmer der ikke har det store behov for instruktion, og
som hellere vil ud og rulle nogle gode ture i Albertslund og omegn.
Men for dig der er nyt medlem, eller du er måske medlem, men ikke prøvet at
rulle om sommeren, eller du føler dig usikker på bremseteknikken for at
komme med på turløb ... for dig vil vi stadig tilbyde at give instruktion om
søndagen, men kun hvis du tilmelder dig instruktion, og det gør du ved at
sende en mail til instruktorer@alb-rul.dk senest fredagen før inden kl.20.
(Ingen tilmelding = ingen instruktør om søndagen)
Book en instruktør til 45 min. træning om søndagen:
Vigtigt, send en mail senest kl. 20. fredagen inden til instruktorer@alb-rul.dk
Søndage på Kirkebækskolen:
Tekniktræning start kl. 18.30 - 19.15 (husk tilmelding, ellers kommer der
ingen instruktør)
Turløb start kl. 19.15 til ?
Tirsdage på Kirkebækskolen:
Turløb start kl. 19.00 til ?
Vigtige datoer:
Sommersæsonen starter søndag den 2. maj.
Rullekøjtetur til bakken den 6. juni
Som tidligere år planlægger vi en rulleskøjtetur til bakken, vi tager af
sted ca. kl. 10, men mere information kommer senere. Vi holder en del pauser
og tempoet er så alle kan følge med. Hvis du ikke kan løbe 42 km er der
flere muligheder for at tage toget de sidste km.
Tilmelding til bjørn@alb-rul.dk senest den 1. juni.
Sommersæsonen slutter søndag den 19. september.
Berlin 24-27 september
Igen i år skal vi på en forlænget weekend til Berlin, hvor der er mulighed
for at deltage i Europas største rulleskøjteløb Berlin maraton. Der kommer
mere om denne tur i nær fremtid.
|