|
Rulleskøjtefolket vil have bedre forhold
Rulleskøjteklubben Copenhagen Inline Club har siden starten arbejdet på, at
få forbedret forholdene for vores allesammen sport. For knap 3 år siden
lykkedes det i form af åbningen af skaterhockey-banen på Frederiksberg. Men
dette var kun et lile skridt i den rigtige retning, og fremfor at slå os til
tåls, så har vi forsat arbejdet kontinuerligt.
I forlængelse af dette arbejde har der nu vist sig en lille åbning. Vi
arbejder på alle fronter for at få det optimale ud af dette, men vi har brug
for jeres allesammens hjælp, hvis det skal lykkedes.
Vi har startet en online-underskriftindsamling, og uanset om du er medlem af
en klub eller ej, og hvor du er bosat i landet, så er din underskrift
vigtig. Denne underskriftindsamling kan bruges til at sende et signal til
politikere og beslutningstagere over hele landet til at tage sporten
alvorligt, og arbejde aktivt på at forbedre dens vilkår.
Siden kan findes på www.rulle.underskrifter.dk hvor der også er meget mere
information.
|