|
Kære medlemmer af Albertslund
Rulleskøjteklub
Indendørssæsonen er nu planlagt, og vi starter træningen op onsdag den 24.
oktober 2007.
Vridsløse – onsdage kl. 20 til 22
Temaet er leg og er for alle medlemmer, uanset niveau. Der er ikke decideret
undervisning, men kommer der en enkel og træner teknik, vil det foregå på et
lille område ved målene. Kun lettere instruktion vil være mulig.
Vridsløse - søndage kl. 18.30 til 22
Temaet er tekniktræning og vi træner brems, vende, dreje, køre i kegler og
meget mere. Træningen er for alle medlemmer, uanset niveau.
Roholskolen – udvalgte fredage kl. 19 til 22
Bjørn og Flemming vil være instruktører udvalgte fredage på Roholmskolen,
kom og prøv at køre i denne store sal (se i kalenderen hvilke fredage der er
træning). Træningen er for alle medlemmer, uanset niveau. Den vil være en
blanding af leg og tekniktræning.
Klargøring af dine skøjter
Inden du starter træningen op indendørs skal du huske, at dine skøjter skal
rengøres. Du skal skrue hjulene af og rengøre klingen med en flaskerenser
eller lignende. Du skal bruge nye hjul som ikke har været udendørs og køre,
eller nyere rengjorte hjul, hvor der ikke sidder sten eller andet i gummiet.
Bagbremsen og eventuel holder skal skrues af.
Vi glæder os til at se dig til træning … for en god træningsdag for en
instruktør er, når vore medlemmer kommer til træning.
Der var en del spildtid sidste vinter, vi vil derfor opfordre vore medlemmer
til at møde op lidt før træningen skal begynde, så du ikke risikerer at møde
en låst dør. Instruktørerne ønsker ikke at vente forgæves, og vi har aftalt,
at det er OK at aflyse træningen og gå hjem igen, såfremt ingen er mødt op
til træning 5 minutter efter træningens start.
Klik på rulleskøjteløberen på forsiden af vores hjemmeside www.alb-rul.dk,
der kan du bla. se adressen på vore træningssteder.
Hilsen
Ralf, Bjørn, Flemming, Peter, Line og Susanne
Instruktører i Albertslund Rulleskøjteklub
Vigtige datoer:
Sidste træningsdag i 2007 er søndag den 16.12.07
Første træningsdag i 2008 er søndag den 06.01.08
Sidste træningsdag indendørs er onsdag den 16.04.2008
|