|
Friday Night Skate - Rekruttering
Friday Night Skate kender nogen af jer måske fra Amsterdam, London, New York
eller Paris. Men nu behøver man ikke længere rejse ud for at prøve det, for
det bliver nu en realitet i København.
Har man aldrig hørt om Friday Night Skate før, så er det kort opridset en
masse rulleskøjteløbere som samles, løber en på forhånd fastlagt rute
igennem byen, og hygger sig gevaldigt undervejs. Det handler ikke om at køre
stærkt, men om at få rullet en tur sammen og ha´ det sjovt.
Et unikt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Folkesundhed København,
C-I-C og VRK har resulteret i, at der fem gange i løbet af sommeren 2006 vil
være mulighed for at rulle igennem Københavns gader og stræder sammen med
masser af andre glade rulleskøjteløbere.
Den første gang vil være Fredag den 26. maj 2006 - klokkeslet endnu
ikke endeligt fastlagt. Starten vil gå fra Axel Torv, og første gang med
kick-off med borgmestre, presse etc.
Til den praktiske afvikling skal der bl.a. bruges nogen "Blockers" der skal
køre foran, på siden og bagved gruppen for i samarbejde at holde den samlet.
Målsætningen er, at have 24 Blockers til det første arrangement, og på sigt
have 40-50 blockers tilknyttet arrangementet. Ruterne vil være kendte på
forhånd, godkendt af politiet, og det forventes der også vil være en
motorcykelbetjent foran og bagved gruppen. Du forventes at kunne færdes
kontrolleret og selvsikkert på dine rulleskøjter.
Kunne du tænke dig at være Blocker, så skriv til fns@vrk.dk - og gør gerne
allerede nu!! Vi har brug for at få overblik over hvor mange der er
interesseret.
Du skal udover selve arrangementet d. 26. maj, afsætte tid til et kursus d.
22. maj, formentlig med start kl. 17.00 for du vil blive grundigt orienteret
omkring din rolle som blocker, reglerne omkring det etc. Hvis der er nogen
der mener de allerede har meldt sig, så går det lige igen så vi er sikker på
at have noteret alle. Vi skal bruge dit navn, email og tlf.nr. Folkesundhed
København vil stå for indkaldelsen til kurset den 22. maj.
Har du kendskab til førstehjælp etc. så kan du også melde dig som Flying
Nurse / Flying Doctor. Du vil skulle kunne yde let førstehjælp på stedet, og
kunne vurdere hvorvidt der er behov for at tilkalde ambulance i tilfælde af
et uheld.
Vi håber mange vil melde sig, og alle vil bakke op omkring dette
arrangement. Bliver det en succes vil det give sporten uvurderlig PR, og
kunne blive løftestang for mange andre tiltag til glæde for alle
rulleskøjteløbere!
Hold øje med VRK forsiden, der vil løbende blive opdateret med yderligere
information om arrangementerne.Se
href="http://rul.vrk.dk/forum/forum_posts.asp?TID=499&PN=1
">information
Føler man sig ikke helt klar til at deltage i Friday Night Skate
arrangementet, så er der en god grund til at deltage i klubbens undervisning
Rullehilsner fra Friday-Night-Skate-gruppen
Lars Terney fra C-I-C og Cat, Morten og Sune fra VRK(fns@vrk.dk)
|