|
| |
Nyhedsbrev 30/4-2002
Fødselsdagsfest
AIF-rul.dk
fejrer 1 års fødselsdagsfest lørdag den 25. maj
Vær opmærksom på, at lørdag den 25. maj skinner solen ekstra meget,
fordi der skal vi fejre 1 års
fødselsdagsfest i AIF-rul.dk. Fødselsdagen vil blive fejret hele dagen,
men det er muligt at
deltage i de dele af arrangementet som passer dig. Tilmeld dig og vær
med til at gøre denne dag til
noget særligt!
Kl. 13.00
Starter arrangementet i Toftekærhallen (Egelundsvej ), hvor vi spiser en
let frokost sammen og
lader op til dagens løb i Køge. Løbet bliver det første store officielle
løb, hvor mange medlemmer
fra AIF-rul.dk deltager samlet.
Kl. ca. 14.30
Kører vi samlet til Køge (Hotel Hvide Hus) for at deltage i Køge løbet
som starter kl. 16.00.
Løbet er kun for rulleskøjteløbere, dvs. der er ingen cyklister m.m.
Ruten er 17 km lang og foregår på cykelstierne og børn fra 10 år kan
deltage.
Hvis du køber billetten senest dagen før inden kl. 18.00 koster
løbsbilletten kr. 70,00 –på selve
dagen koster billetten kr. 90,00 – alle får udleveret en T-shirt som er
med i prisen.
Billetsalget slutter ½ time før start.
Bestillingsblanketter til køb af løbsbillet vil blive udleveret ved
søndagstræningen.
Efter løbet kører vi tilbage til Toftekærhallen, hvor der blandt andet
er 2 omklædningsrum med badefaciliteter, som kan benyttes.
Kl. ca. 19.00
Vil der blive budt til bords. Menuen vil bestå af flødekartofler, salat
og skinke. Øl og vand
kan købes til rimelige priser. Vin skal du selv medbringe.
Vi opsætter ”storskærm” så vi kan se Melodi Grandprix sammen, imens der
spises, snakkes og
tippes om hvem der vinder. Andre aktiviteter kan også ”risikere” at
blive igangsat!!
Der er lagt op til en dejlig dag sammen med alle rullevennerne, hvor vi
skal dyrke vor fælles
fornøjelse, men også styrke sammenholdet i klubben. Så hold dig ikke
tilbage, hvis du ikke kender
så mange endnu … det kommer du til :o)
Gratis er det ikke at deltage i dette fødselsdagsarrangement, men ganske
billigt, så alle kan deltage.
I tilfælde af regnvejr eller vådt føre bliver rulleskøjteløbet i Køge
aflyst. Vores fødselsdagsfest
bliver ikke aflyst, men vi rykker arrangementet, så vi først starter kl.
15.00 i Toftekærhallen.
På gensyn til en festlig 1 års fødselsdagfest i AIF-rul.dk
Festudvalget v/
Karen, Kirsten, Bjørn og Susanne |
|