|
| |
Nyhedsbrev 10. februar 2002
Dette nyhedsbrev indeholder information om følgende emner:
1. Gør www.Alb-rul.dk til din startside
2. Berlin Marathon 29.09.2002
3. Skate i Østerbrohuset lørdag den 02.03.2002
4. Referat af generalforsamlingen den 07.02.2002
5. Klubtøj
6. Medlemsstatus
7. Indendørstræning slutter sidst i april 2002
8. Kommende indendørssæson september 2002
9. Kommende udendørssæson
10. Gratis brug af motionsrummet på Stadion
11. Damhuskroen lørdag den 16/2
12. Brug dit nyhedsbrev og kalenderen aktivt
13. Køb, salg og bytte
14. Streamer til din bil
15. Frivillige søges
1. Nu går vi snart rigtig i gang med udendørssæsonen og mange turløb og aktiviteter. Da vi jo er afhængig af vejret, er det vor forventning, at aktiviteter kan blive sat op med kort varsel.
Det er ærgerligt at gå glip af en dejlig tur i solskin, fordi man har glemt at tjekke hjemmesiden.
Gør derfor www.Alb-rul.dk til din startside på dit Internet.
Sådan gør du:
Åbn Internettet og siden www.Alb-rul.dk. Når siden er kaldt frem går du i funktioner, internetindstillinger, fanebladet generelt og "prikker" på "brug aktuel side"
Når du fremover åbner dit Internet, vil klubbens hjemmeside være startside og du sikrer dig de seneste informationer.
2. Vi er nu ved at være rimelig langt i planlægningen af Berlin Marathon og 12 har allerede købt billet. Vi er ved at reservere hotelværelser og alle som har købt billet, bedes sende en mail til anette@valnod.dk og angive antal personer samt om man ønsker dobbeltværelse mod ekstrabetaling. I modsat fald booker vi 3 og 4 sengs værelser. Det er ikke endelig klarlagt om vi kører i bus eller privatbiler. Der er kun ca. 200 km at køre i Tyskland. Privatbiler er den billigste løsning og turen vil da formentlig kunne arrangeres for godt 1.000 kr. For kørsel med bus vil prisen formentlig ligge på omkring 1.500 kr. Hvad er din mening? Og kan du i givet fald lægge bil til?
Det bemærkes at beløbene på nuværende tidspunkt er ca. priser!
Til de som ikke endeligt har besluttet sig for at deltage, kan jeg oplyse, at vi uforpligtende reserverer et mindre antal pladser på hotellet med frist til 01.04.2002. Husk også, at det er muligt at deltage på turen som gæst eller supporter.
3. Lørdag den 2/3-2002 har Rulleskøjteklub København inviteret os til skate i Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø.
Det er nok et af Danmarks bedste stedet at løbe indendørs på rulleskøjter. Arealet svarer til 2 håndboldhaller og der er også et par små ramper at more sig på.
Der er en lille café, hvor det er muligt at købe forfriskninger. Gæster vil i begrænset omfang være muligt.
Programmet er ikke endeligt planlagt, men der vil være mulighed for instruktion og forskellige lege.
Vi mødes på Albertslund Stadion (gentager: STADION) kl. 18.15 og kører samlet i bil. Vi forventer at være hjemme igen omkring midnat.
Børn og unge, som har lyst til at deltage, vil blive kørt helt hjem.
Af hensyn til antal biler bedes tilmelding foretaget til anette@valnod.dk Du bedes samtidig oplyse, om du har bil med.
4. AIF-rul.dk afholdte ordinær generalforsamling torsdag den 7/2-2002. Referat fra generalforsamlingen vil blive lagt på hjemmesiden under din personlige menu i løbet af ca. 14 dage.
5. Klubtøj. Vi er i gang med at finde en klubdragt bestående af korte og lange tights, vindtæt løbesæt samt bluse så vi kan se ens og godt ud, når vi skal ud i solen og rulle og deltage i løb rundt omkring. Nærmere information herom indenfor 1-2 måneder. Har du eventuelt nogle gode relationer til et muligt sponsoremne, så send endelig en mail til anette@valnod.dk
6. Vi nærmer os nu med hastige skridt 80 medlemmer.
7. Vor indendørstræning forventes i denne omgang at slutte sidst i april afhængig af vejret. Nærmere information om dato, tid og sted følger senere.
På grund af den dejlige medlemstilgang på det seneste, er der ikke så meget plads til os i hallen.
Når vi starter op udendørs, vil der være masser af plads og mange flere instruktører, så vi kan dele op i flere niveauer og mindre hold. Vi håber, I alle kan bære over med os og forholdene, som de er her og nu og glæde jer til foråret, solen og udendørstræningen.
8. Indendørstræningen starter op igen til september 2002. Vi har ansøgt kommunen om flere og bedre timer og i større hal. Til voksne, familier og de børn som har lyst, har vi søgt om hver anden lørdag aften samt søndage fra 18-22.
Herudover håber vi at få tildelt tider fra kl. 18-20 på hverdage, hvor træningen vil være specielt tilrettelagt for børn og unge.
Endelig fordeling kendes midt i maj måned, hvorefter I vil blive orienteret.
Det skal dog pointeres, at der altid er rift om indendørsfaciliteter, så intet er garanteret! Vi håber det bedste.
9. Den kommende udendørssæson er ikke endelig planlagt men forventes startet op sidst i april eller først i maj. Nærmere information følger.
10. Som medlem af AIF-rul.dk og derved AIF, har du mulighed for gratis at benytte motionsrummet på Stadion i de tidsrum som kaldes "Fælles AIF" Se http://home19.inet.tele.dk/aif/ eller opslag ved motionsrummet.
For at få adgang til motionsrummet skal du have et adgangskort. Aflever et pasfoto påført navn og cpr. nummer på bagsiden til Anette eller Susanne, så sørger vi for adgangskortet.
11. Husk vort arrangement med show, middag og dans på Damhuskroen lørdag den 16/2-2002.
Vi har købt billetter, og vort bord er reserveret under navnet AIF-rul.dk. Hvis du gerne vil med, kan du ringe på telefon 36704356 eller 36704036 og høre om der er flere billetter (husk at nævne navnet på det reserverede bord, hvis du vil sidde sammen med os) Billetten koster kr. 350,00 for show med Monrad og Rislund, middag og dans. Se www.damhuskroen.dk
12. Husk at bruge dit Nyhedsbrevet og din kalender aktivt. Har du emner, som du mener skal omtales i Nyhedsbrevet, send da en mail til anette@valnod.dk
På samme måde skal du huske, at alle medlemmer har adgang til at sætte ture op.
Vær aktiv og benyt dig af det en dag, hvor solen skinner og du har lyst til at rulle en tur men måske ikke helt har lyst til at rulle alene.
Log in som medlem, opret arrangement og udfyld formularen. Det er så nemt.
Du kan eventuelt skrive at folk, som er interesserede i dit arrangement, skal tilmelde sig pr. mail eller telefon. På den måde kan du sikre dig mod at køre forgæves til mødestedet.
13. Husk også at vi på hjemmesiden har en rubrik køb, salg og bytte, hvis du har noget udstyr, som du gerne vil annoncere. Det er helt gratis at benytte rubrikken og der er mange som gerne vil købe gode brugte skøjter.
14. Vi har købt et antal streamer til bagruden af bilen med teksten www.Alb-rul.dk og vort rulleskøjte logo. Har du lyst til at køre med en streamer og udbrede kendskabet til vor klub, send da en mail til anette@valnod.dk
15. Vi planlægger og håber på mange aktiviteter i den kommende sæson. Har du lyst til at komme tættere på din klub og deltage i planlægningen og udførelsen af nogle af aktiviteterne, hører vi meget gerne nærmere. Det kan være alt fra at medvirke i forskellige udvalg, arrangere en tur på Langelinie eller noget helt tredje.
Send en mail til anette@valnod.dk |
|