Nyhedsbrev 7. april 2002

Dette nyhedsbrev indeholder information om følgende emner:

1.  Se AIF-rul.dk i TV2 Lorry på onsdag
2.  Klubtøj
3.  Sidste indendørstræning i dag søndag den 7/4-2002
4.  Kommende udendørssæson
5.  Tilbud på køb af hjelm
6.  Klubaften 17/4-2002
7.  Medlemsstatus
8.  Brug Kalenderen aktivt
9.  Køb, salg og bytte
10. Streamer til din bil
11. Frivillige søges

1. TV2 Lorry har hver onsdag mellem 19.30 og 20.00 et indslag, som hedder Konzoom. På onsdag den 10/4-2002 handler indslaget om rulleskøjter og klubber og AIF-rul.dk deltager i indslaget. TV holdet gæstede os i går lørdag på Vridsløselille Skole, hvor en del af medlemmerne deltog i optagelserne.

2. Du kan stadig nå at bestille klubtøj til favorable priser, men du skal skynde dig. Tøjet kan ses ved søndagstræningen eller ved henvendelse til Anette Hansen eller 
telefon 25 29 22 54.

3. I dag søndag bliver sidste indendørstræning og vi fortsætter træningen udendørs hver søndag kl. 18.30 på Føtex P-plads ved Albertslund Centret. Første gang søndag den 14/4-2002. Se ”Kalender” på www.Alb-rul.dk Når vi starter udendørs skal du huske at montere din bagbremse og medbringe fuldt sikkerhedsudstyr, da vi træner faldteknik. Det anbefales kraftigt at anvende hjelm. Se tilbud nedenfor.

4. Hold øje med vore aktiviteter og gør www.Alb-rul.dk til din startside på dit Internet. Brug linket nederst på hjemmesiden. Mange aktiviteter er allerede lagt i kalenderen men der kommer løbende flere til. Da vi er afhængige af vejret, kan aktiviteter blive sat op med kort varsel.
Gør derfor www.Alb-rul.dk til din startside på dit Internet.

5. Vi har indhentet tilbud på køb af rød MET hjelm, som flere af klubbens medlemmer allerede har anskaffet. Alle bør anvende hjelm udendørs både til tekniktræning og på turløbene. Hjelmene er meget smarte og flotte og når alle anvender hjelm, ser det ligefrem godt ud. Du kan også anvende en almindelig cykelhjelm. 
Vigtigst er, at huske på, at vi anvender hjelm for at undgå alvorlige hovedlæsioner. Vi har set et par grimme fald, hvor en hjelm havde gjort underværker. 
Hjelmen kan ses ved søndagstræningen eller ved henvendelse til Anette Hansen

6. Husk vor klubaften den 17/4-2002. 
Se forsiden www.Alb-rul.dk 
Det er en god idé at være lidt forberedt. Se menuerne ”Køb af Udstyr” og ”Vedligeholdelse” under menuen ”Udstyr og Træning” på vor hjemmeside. 
Af hensyn til den praktiske gennemførelse bedes du sende en mail til Anette Hansen og tilmelde dig.

7. Vi nærmer os nu med hastige skridt medlem nr. 100!

8. Husk at bruge kalenderen aktivt. Alle medlemmer har adgang til at sætte ture op.
Vær aktiv og benyt dig af det en dag, hvor solen skinner og du har lyst til at rulle en tur men måske ikke har lyst til at rulle alene.
Log in som medlem, opret aktivitet og udfyld formularen. 
Det er nemt.
Du kan eventuelt skrive at folk, som er interesserede i dit arrangement, skal tilmelde sig pr. mail eller telefon. På den måde kan du sikre dig mod at køre forgæves til mødestedet.

9. Husk også at vi på hjemmesiden har en rubrik køb, salg og bytte, hvis du har noget udstyr, som du gerne vil annoncere. Det er helt gratis at benytte rubrikken og der er mange, som gerne vil købe gode brugte skøjter.

10. Vi har købt et antal streamer til bagruden af bilen med teksten www.Alb-rul.dk og vort rulleskøjte logo. Har du lyst til at køre med en streamer og udbrede kendskabet til vor klub, send da en mail til Anette Hansen

11. Vi har mange aktiviteter i den kommende sæson. Har du lyst til at komme tættere på din klub og deltage i planlægningen og udførelsen af nogle af aktiviteterne, hører vi meget gerne nærmere. 
Specielt er vi interessere i at høre fra medlemmer, som vil hjælpe til med et arrangement for skolebørn i uge 27 mandag til torsdag fra kl. 10 – 14. Det er meget vigtigt at netop DU har lyst til at hjælpe til med dette arrangement.
Send en mail til Anette Hansen