Sydsjællandsturen i Næstved søndag den 11. maj 2003
af Dorthe Christiansen.

 

Yes !!! – Jeg gjorde det….. 

Søndag d. 11. maj skulle jeg deltage i mit første rulleskøjteløb.

Det var ”Sydsjællandsturen” som er på 15.km og som foregår i Næstved.

Og hvad er så mine forudsætninger/kvalifikationer for at stille op til sådan et løb ??

Jeg har aldrig løbet på rulleskøjter som barn – så i en alder af 40 år besluttede jeg, at nu skulle det være …

Jeg startede da indendørssæsonen gik i gang i oktober 2002 – og har da passet min træning regelmæssigt Søndag og Tirsdag og fik da god styr på mine rulleskøjter og fik en del teknik…

D. 4 maj startede vi så uden dørs og der fik jeg lært at bremse (også på bakke) og tirsdag d.

6. maj lærte vi at køre over brosten og op og ned ad kantsten. – Og så var jeg ellers klar til mit

første løb…..

Vi var 12 fra klubben der mødtes kl. 8.30 på Føtex p-plads blev fordelt i biler og kørte i samlet flok mod Næstved.

Vores løb skulle starte kl. 10.30 og vi var der ca 45 minutter før, så man lige kunne nå at se cyklisterne blive sendt af sted kl. 10. 00 og stille og roligt få sine rulleskøjter og udstyr på og få varmet lidt op inden vi skulle løbe. 

Jeg må indrømme at da jeg stod på parkeringspladsen i Næstved og havde fået mine rulleskøjter på, da var jeg godt nok nervøs – jeg kiggede mig omkring og jeg syntes der var dårlig –hullet og sprækket asfalt lige meget hvilken vej jeg ville køre – fra bilen og ned til startstedet var der en lille ”rampe” /nedkørsel med rigtig dårlig og sprækket asfalt og på tværs for foden af den  nedkørsel  lå der en ledning til højttaleranlægget . Jeg var helt sikker på at jeg ville falde op til flere gange inden jeg overhovedet kom til start….

Heldigvis har vi en fantastisk god ånd i klubben der gør at alle hjælper alle – giver gode råd og lidt ”pep-talk” hvor det er nødvendigt.

Vi var 3 ”debutanter” og vi blev enige om at tage det som en oplevelse – Vi havde ikke nogen tid vi skulle forbedre og ikke nogen vi skulle ”slå” Vi skulle bare gennemføre og få fornemmelsen af hvad det vil sige at løbe løb.

Starten gik og vi kom pænt af sted – lidt ned ad vejen og så over lyskrydset og op ad bakken – men hvad var nu det….?? Togskinner på tværs midt i vejen… - Hvordan er det nu – ned i knæ forskyd /flex fødderne, og så et lille koket hop/trip hen over  (det gik jo fint…) og så op ad bakken…

Vores hurtigløbere var jo for længst over alle bakker, så vi 3 måtte klare os selv.

Men det gik faktisk rigtig godt. Efter 5 minutter hvor vi havde ”klaret” togskinner og den første bakke med dårlig asfalt – uden styrt – så var nerverne helt væk og så gik det meget bedre.

Inden længe fik vi 3 også pæn afstand imellem os – for det er altså lidt vigtigt at man finde sin egen rytme og fart ellers bliver det alt for anstrengende…

Vi fik prøvet en del på det løb – både god og dårlig asfalt – både bakker op og bakker ned – brosten, dæksler og skinner i vejen – medvind og modvind ….. Men efter 1 time og 3 minutter var vi alle 12 i mål. Jeg var den sidste fra vores klub. Alle havde gennemført uden styrt eller skader – og alle var tilfredse…..- Ja det vil sige – Jo bedre løberne var jo mere brok og dårlige undskyldninger måtte vi andre lægge øre til….. ”Min tid kunne godt været skåret med 5 minutter men  …. Der var modvind – det gik meget op ad bakke – broen var oppe – stien var for smal så man ikke kunne tage ordentlige skøjtetag – vi kørte forkert fordi der ikke var ordentlig afmærkning” jo, vi fik dem alle sammen…..Det skal lige siges at vi kørte den samme rute alle sammen, men jo mindre garvet jo mindre brok…Vi kørte bare og var godt tilfredse  med vores egen indsats og vores egen tid hver især….

Jeg vil ikke sige at det var ”a pjece of cake” for det var det ikke. Jeg synes da det var hårdt, og efter ca 20-30 minutter kom der da en lille krise hvor jeg lige i et kort sekund tvivlede på om jeg mon holdt hele vejen…Men det gik hurtigt over, pulsen skulle bare lige finde sit rette leje efter endnu en  bakke……

Gu var det da hårdt, for der var mange bakker, men da man først var kørt over målstregen var det næsten glemt – Ja, jeg var faktisk parat til at tage en omgang mere…..

På torvet hvor vi ”landede”  var det musik, diplomer og ”en lille let anretning” og efter at have nydt det hele sammen med klubkammeraterne gik vi til bilerne og kørte hjem. Glade, tilfredse og lidt brugte var vi hjemme kl. 14.00 og vi 3 ”debutanter” blev da enige om at det bestemt ikke var sidste løb vi havde deltaget i.

Alt i alt en dejlig måde at tilbringe en søndag formiddag på og en fantastisk succesoplevelse for os ”nye”

Jeg kan kun sige ”prøv det” Det er på den måde man finder ud af hvad man egentlig kan -  og får brugt det man har lært….

Mange rulle-hilsner fra

Dorthe

Som vinker til jer her oppe fra den lyserøde sky…