|
Berlin Marathon 25. september 2004
Albertslund Rulleskøjteklub er igen i år flot repræsenteret i Berlin.
22 rulleskøjteløber vil løbe Marathon.
Træningsgrundlaget er i orden, der har været foretaget meget specieltræning,
der har været kørt en del banetræning hvor man har kørt i pack, netop med
henblik på at opnå så gode resultater i Berlin som muligt
Tidlig torsdag morgen den 23 september mødtes vi på Albertslund station for
at køre ind til Hovedbanegården hvor vi skulle med bus til Berlin.
Som altid når Albertslund Rulleskøjteklub mødes for at tage til stævne, var
der også denne morgen højt humør, mange glade rullevenner var samlet.
I
bussen, blev der hurtigt lagt op til de første taktikmøder og aftaler,
næsten som var det en flok "proffer" der skulle af sted.
Vel ankommet til Berlin, og efter indkvartering på vores hotel var der 22
friske rulleskøjteløber der var klar til at gå til Messehalle for at blive
registreret.
Her i Messehalle, kan der samtidig købes alt muligt godt for en skater, hvad
mange benyttede sig af, dette for at være helt klar når det går løs og
Marathonen skal tilbagelægges på allerbedste tid, og en personlig forbedring
er ønskemålet.
Det blev lørdag den 25 september, kl. nærmer sig 10.00, der er lidt uro i
kroppen, nu skal det være, vi skal ud at gennemløbe de 42.195 km så hurtigt
som det kan lade sig gøre. Når du løber over målstregen, medaljen hænges om
halsen, så føler man eksamen er bestået.
Noget helt særligt er det, når man rundt på ruten møder klapsalver og
Dannebrogsflag, efterhånden som publikum får øje på de røde bluser fra
Albertslund Rulleskøjteklub.
Alle på nær én gennemførte, én af rullevennerne måtte opgive ret hurtigt
efter start på grund af fugtigheden her i år, noget Berlin ellers ikke er
kendt for på denne årstid.
Albertslund Rulleskøjteklub lyser op i landskabet, ikke kun på grund af de
gode resultater, men vore røde klubbluser er efterhånden kendt mange steder.
Det har været en kanon tur, jeg kan på det varmeste anbefale at man melder
sig ind i Albertslund Rulleskøjteklub, kommer til træningen, efter et halvt
til et helt år er du klar til at tage med til Berlin Marathon.
Undertegnede var ca. 58 år da jeg meldte mig ind i Albertslund
Rulleskøjteklub, jeg havde aldrig prøvet at have rulleskøjter på før, jeg
fyldte 60 år i maj måned 2004 og har her i september været med i Berlin
Marathon for anden gang.
Albertslund Rulleskøjteklub er klar igen næste år til at tage til Berlin
Marathon, den festlige stemning og de gode resultater bliver garanteret ikke
dårligere.
Nye kommer til og de gamle fortsætter.
Venlig hilsen
Poul Erik W Larsen
Albertslund Rulleskøjteklub
|