Trods mødetidspunktet Kl. 06.00 fredag morgen var alle i godt humør. Fordelt i 4 biler satte vi kursen mod Berlin og AIF-rul.dk’ første deltagelse i Berlin Marathon. De fleste var godt forberedte, de havde nemlig deltaget i forskellige løb igennem sommeren samt klubbens turløb. Der var afholdt infomøde for at få svar på alle kendte og ukendte spørgsmål, men det er jo som bekendt ikke alt man kan tage højde for (læs Jens Nielsens historie).

Vi ankom til Hotel Spreewitz ca. kl. 14.00, og bagagen blev hurtigt båret op på værelserne. I samlet flok gik turen nu til Messehalle, hvor vi skulle hente vores startnumre samt en lille elektronisk chip til tidtagningen. Messehalle var fyldt med stande, hvor der blev solgt skøjter, dele til skøjter, løbetøj, sportstøj og meget meget mere. 

En lille historie fra denne dag … Jens Østergaard var sammen med sin bror og en ven kørt direkte til Messehalle i sin Citröen. De fandt en ledig P-plads, som egentlig var beregnet for større lastbiler og trailere. Han parkerede som sagt lige foran en trailer, men glemte desværre at trække håndbremsen. Da han kom ud var hans bil rullet ind under traileren, taget var bulet og ridset, og antennen var ødelagt. Nu er det jo sådan at en citröen hæver sig når den bliver startet, så de ”unge” mennesker måtte ned i knæ og ind under traileren for at skubbe bilen ud. Ifølge Jens var der en del fnisende tilskuere til dette intermezzo.

Om aftenen mødtes vi kl. 19.00 i hotellets reception for at aftale nærmere, hvor vi skulle spise aftensmad. Vi delte os i 2-3 grupper og gik ud i byen.

Lørdag var sightseen day – vi delte os op i nogle mindre grupper alt efter hvad man havde lyst til at bruge dagen på. Som aftenen før mødtes vi i receptionen kl. 19.00, til en lille snak om de oplevelser vi havde haft i løbet af dagen samt hvor vi skulle hen og spise.

Søndag er dagen, hvor det vi var rejst til Berlin efter skulle ske – 42.195 km. Vi skulle rigtig tidligt op søndag morgen, aftalen var at vi skulle være klar til afgang fra hotellet kl. 07.00. Vi rullede stille og roligt ned til startstedet, fandt vore pladser i startboksene og ventede spændt på at showet skulle begynde. Men lige inden kunne det faktisk havde gået gruelig galt for Flemming Hansen, for han snublede over en afstribning på vejen, og faldt lige så lang han var … ja, sådan kan det gå når tankerne er et helt andet sted.

Ruten på 42.195 km igennem Berlins gader var en utrolig spændende oplevelse. I starten kiggede man på de mange kendte bygninger man kom forbi, og vinkede til tilskuerne og nød øjeblikket. Men der skulle jo også rulles, og alle går vel efter at få en god tid!!

Berlins indbyggere stod langs ruten og heppede på deltagerne, og som et ekstra festligt indslag var der livemusik fra forskellige bands og nogen steder musik fra bånd. Så selvom 42.195 km lyder af mange kilometer er man alligevel overrasket når man kommer i mål. Alle oplevelserne, musikken, publikum og selvfølgelig de andre rulleskøjteløbere man overhaler eller bliver overhalet af gør, at kilometerne bare flyver af sted.

Heidi Forsberg havde i øvrigt en meget speciel oplevelse denne dag. Hun havde ikke fået trænet så meget, faktisk ingenting. Men som den seje kvinde hun er besluttede hun at gennemføre løbet alligevel, det jo betød blot, at hun ikke kunne løbe så stærkt. På et tidspunkt blev hun indhentet af de første løbere, og det pressede hende lidt. Ifølge Heidi har løbere nogle andre behov end rulleskøjteløbere, og det fandt hun ud af på den hårde måde, da hun pludseligt befandt sig i et gigantisk brusebad. Arrangørerne stod nemlig med brandslanger og afkølede løberne når de kom forbi… det var en våd fornøjelse. Men give op ville Heidi ikke, hun gennemførte trods de dårlige odds.

En lille bierstaube i nærheden af målområdet var blevet udpeget som mødested efter løbet, det var nemlig aftalt at vi ville vente på hinanden. Der var liv og glade dage, knus og kram skulle jeg hilse og sige, da vi lykønskede hinanden efterhånden som vi ankom. Da alle var ankommet rullede vi tilbage til hotellet.

De næste par timer var ren afslapning, en lille lur samt et varmt bad. Som vanligt mødtes vi i receptionen kl. 19.00 for at gå ud og spise og fejre dagens triumf sammen. Og vi havde selvfølgelig alle sammen vores guldmedalje om halsen … medaljen gav i øvrigt gratis kørsel med bus og tog denne aften.

Mandag formiddag kl. 10.00 sagde vi farvel til Berlin og satte kursen mod Rostock, vi skulle med båden kl. 14.00. Det var en speciel oplevelse på båden, aldrig har jeg set så mange guldmedaljer. Jeg tror at alle der var med på båden havde deltaget i Berlin Marathon på en eller anden måde, og alle bar deres guldmedalje om halsen. Det var dog tydeligt at se forskel på dem der havde løbet marathon på deres flade konvolutter og os, løberne kom nemlig med sære lyde når de skulle ned af trapper.

Tak til alle for en fantastisk weekend i Berlin, glæder mig allerede til næste år.

Susanne Olsen