Berlin Marathon lørdag den 27.september 2003

En kanon oplevelse: af Poul Erik W Larsen

Vi mødtes på Albertslund station kl.05.30 afg. 05.46 til Hovedbanegården for at vandre op ad trappen ved Tietgensbroen og så ind i bussen, troede vi, der var lige det problem at vi var for mange til at være i bussen, det blev dog løst ved at der blev sendt 3 med taxa til færgen, hvor vi så kunne mødes igen.

Vel inde i bussen og på vej til Berlin kom der rigtig gang i snakketøjet, vi var jo på vej, vi skulle til Berlin og løbe Marathon, vel nok den største oplevelse man som rulleskøjteløber kan få.

Jeg hørte jo til en af de nye der ikke havde prøvet dette før, det var vi nogle stykker af, så vi skulle jo også havde bearbejdet vores nervøsitet, samtidig med vi skulle havde spurgt de mere erfarne om gode råd, det fik vi i den grad så vi følte os godt påklædt til at erobre Marathonen

I år var det delt op så rullerne blev sendt af sted lørdag den 27.09 kl. 16.00 og løberne søndag den 28.09 kl.0900 det er en god idé så er man fri for at den langsomste ruller bliver overhalet af den hurtigste løber.

Vi ankom til Berlin lidt hen på eftermiddagen om torsdagen, vi skulle bo på Hotel Spreewitz, et lille centralt beliggende hotel med 2-3 og 4 mandsværelser samt morgenmad, dette hotel har jeg overværet at Bjørn har bestilt til næste år igen, vi fik placeret vores bagage, for derefter at gå i samlet flok til Messehalle hvor vi kunne købe denne her lille dims vi skal have på os for at få registreret vores tider på løbsruten, dimsen køber man og kan afleverer igen mod tilbagebetaling eller beholde til næste år, den skal bare registreres, dette fungerer fint.

På Messehalle er der mulighed for at købe alt til faget, hvis du har penge med kan du få udstyr som de hurtigste speedskater i verden bruger nå, vi havde jo alle vores udstyr i orden hjemme fra, der blev dog købt lidt nye lejer og i den retning, når jeg skriver dette må jeg lige trække lidt på smilebåndet, min værelseskammerat Ralf som har al den vidden om rulleskøjter som man kan ønske sig, kom i år til Berlin med sine rulleskøjter uden lejer i hjulene troede jeg det viste sig ikke at være rigtigt han havde samlet og ordnet sine lejer med kugler fra hans år som rulleskøjteløber, han havde sikkert brugt de kugler der ikke var slidt helt op, når han vendte skøjterne og kørte hjulene rundt med hånden kunne han få dem til at køre 3 omgange måske 4 hvis han var heldig, jeg vil en dag fortælle ham at han skulle prøve de nye lejer der er kommet frem de sidste år. Til Ralfes ros skal siges at han løber virkelig stærkt selv om hans hjul næsten ikke kan løbe rundt, sammen med Bjørn Annette og Susanne kom han ind i en kanon tid, så ved nærmere eftertanke Ralf kan dine lejer måske nemt holde 5 år endnu.

Om fredagen var vi på rundtur i byen, vi startede med en dejlig sejltur, og da det var et pragtfuldt vejr blev det en rigtig lækker tur, jeg har aldrig været i Berlin før, så jeg var ret heldig at Anette og Jens var turleder, de har været der så mange gange at der er ikke en vej de ikke kender, nu havde de så i år studeret ekstra på kortet fordi Anettes mor Momse var med og hende ville de gerne give en kanon oplevelse, hvad hun også har fået, hun virkede meget glad for den tur til Berlin.

Efter turen, hjem og hvile lidt, i bad og så ud at spise, jeg har 2 ting der hænger lidt, det er at finde vej i en stor by og så lige det med spisekortet, jeg kan nemlig lide alt, men her i Berlin fik jeg en god hjælp af Anette, så det var bare lækkert det jeg fik uhm.

Det blev lørdag, den store løbedag alle var spændte, vi var jo kommet herned for at fuldføre et marathon, vi tog af sted fra hotellet omkring kl. 14.00 det var dejligt nu var der ikke lang tid til så ville vi forhåbentlig alle have en medalje, vi kom frem til startstedet, vi kom af sted, i starten gik det ikke så stærkt men, så blev der hul og så var der fart over feltet, ude på ruten alle de mennesker jeg har aldrig været med til noget lignende det var helt fantastisk, jeg mener det gik så godt men, omkring 30 km fik jeg godt nok en træthedsperiode, kom dog rimelig over den, der var bare nogen der havde bedre økonomi i deres kræfter, godt løbet Anette og Louise Giancarlo og Birgitte og så Karen det var synd det med hjulet, jeg er sikker på du var kommet ind i en fantastisk tid hvis dette ikke var sket, jeg så du løb forbi og der var bare sus i skørtet.

Vi kom heldigvis alle ind, jeg havde en aftale med Jens Nielsen om at vi kunne følges hjem, som den gode mand han er ville han vente på Nina, Jens og jeg vi ventede og ventede jeg kunne se på Jens at nu var det lige ved at været for meget, hans ellers altid rolige væsen var lige ved at være sat på en prøve, så langt om længe kom Nina og Dorthe glædestrålende med deres medalje om halsen, det var dejlig så kunne Jens begynde at tale igen, det der var sket var selvfølgelig at Nina og Dorthe var kommet forbi en lækker massør, så de var blevet godt dækket til og havde fået alle tiders lækker massage, alt tager jo sin tid.

Vi kom hjem til en dejlig velkomst og tillykke vi svævede bare på en sky, de gamle havde bare gjort det godt, og vi nye havde bestået.

Her til sidst skal lyde en stor tak til Jer alle der var med I Berlin, jeg har følt mig godt tilpas, man tænker jo på hvordan er det at bo 4 sammen på værelset, det har jo gået fantastisk godt, ingen problemer.

Vi ses forhåbentlig alle i Berlin til næste år.

Poul Erik Weber Larsen